Upsign Aps | Skilte og reklame

Lidt om tryk, broderi og gravering

For at dit logo får en god kvalitet og holdbarhed benyttes forskellige metoder til tryk og broderi og gravering, afhængigt af hvilke produkter, det drejer sig om. Herunder har vi lavet en lille guide, som beskriver de mest almindelige metoder, der anvendes.

SCREEN TRYK
Den mest enkle, billigste og mange gange den bedste metode. Bruges til T-shirt, sweatshirt og anden lettere konfektion.

TRANSFER TRYK
Anvendes med fordel til samme produkter, men giver et mere detaljeret resultat og lidt klarere farver. Transfer kan lægges på lager til omgående tryk.

DIREKTE BRODERI
Giver indtryk af eksklusivitet og forhøjer helhedsindtrykket. Metoden er meget god til jakker, strik, frotté og skjorter.

VÆVBRODERI - Vævede mærker
Broderede labels får alle detaljer frem og er meget flot. Labels kan ligge på lager til efterfølgende produktion.

EMBOSSING- eller relief-tryk
Embrossing er en trykmetode, som under hårdt pres trykker printet tredimensionelt på tøjet.
Effekten bliver omtrent som en prægning, diskret og eksklusiv.
Metoden kan anvendes på de fleste typer stof, dog fortrinsvis på bomuld, polyester og fleece.

LASERGRAVERING
Lasergravering er en meget eksklusiv måde at frembringe logo i produkterne.
Det er også den mest klimavenlige metode.
Der kan graveres i de fleste materialer og graveringen kan fremstå som mørk eller lys gravering.
Det er kun i ganske få materialer at der kan arbejdes med farvegravering.